Ugen inden

Jeg har haft en meget stille og rolig uge, jeg bare har ladet op til næste uge når forelæsningerne går i gang.
Jeg har haft tid til at nyde hyggelige aftner med en bog i hånden, stearinlys på bordet og flere aftner i træk har jeg haft denne fantastiske solnedgang uden for mit vindue.



Torsdag besluttede jeg mig for at gå lidt på opdagelse for at finde de forskellige steder jeg skal have forelæsning. Det er noget spredt. Nogen skal jeg have ret tæt på hvor jeg bor i det store universitetsområde "Im Neuenheimer Feld". Andre skal jeg have på Philosophenweg i denne fantasiske bygning.



Da jeg nu alligevel var gået hele vejen til Philosophenweg kunne jeg lige så godt gå op på bjerget og nyde udsigten lidt. Jeg bliver simpelthen aldrig træt af at kigge over på den gamle bydel og slottet.



Der var høj solskin og 25 grader så det var en anelse varmt at trave op af bjerget, så jeg fandt mig et sted i skyggen hvor jeg kunne køle lidt af.



Som sagt er mine forelæsninger placeret ret langt fra hinanden - så min eneste muglighed for at nå fra den ene til den anden var at anskaffe mig en cykel. Heldigvis stod Claudi endnu engang parat med hjælp. Hun havde en gammel cykel til at stå, som jeg kan få lov at låne, hvis jeg ville betale for et nyt bagdæk. Det ville jeg selvfølgelig med glæde. Vi mødtes sent torsdag eftermiddag for sammen at fragte cyklen til cykelhandleren, problement var bare at den nøgle Claudi havde ikke passede til cykellåsen. Og hvad går man så? Viseværten i det boligkompleks som Claudi bor i var taget hjem, så vi kunne ikke låne værktøj af ham. Claudis rumbo foreslog at vi skulle ringe til politiet og få dem til at åbne låsen, men vi synes alligevel det var lige voldsomt nok. Det endte med at vi fandt en skruetrækker og prøvede at bryde låsen op - heldig vis kom der en venlig sjæl forbi, efter vi (uden held) havde stået og bakset med det et stykke tid, som fortalte at han havde en jernsav. 10 min senere var cykel låsen savet over og vi kunne få cyklen på værksted. Mandag eftermiddag kan cyklen hentes - og jeg kan komme frem og tilbage til min undervisning.

Efter Claudi og jeg havde bugseret cyklen til cykelhandleren synes vi vi fortjente en lille is. Det var tiltrængt i den varme! Claudi introducerede mig for Spagetti is. Det lyder ulækkert, men det har altså ikke noget med spagetti at gøre - det er bare isen der er kørt igennem en kødhakker-ting så den ligner. Det smagte dejligt!



Inden vi to hjem var vi lige forbi Aldi og købe en ny cykellås.